Jeg har været sygemeldt siden Januar 2014 (minus et halvt år hvor jeg studerede), og har i mellemtiden fuldstændig glemt hvordan jeg lever. Jeg kommer sjældent ud for døren, og jeg ser stort set ikke mine veninder. Jeg kan faktisk ikke overskue noget overhovedet. Opvask, rengøring, bad, indkøb, vinduespudsning, gå tur.. Jeg orker ikke noget af det. Jeg kommer ikke til terapi, og jeg aflyser ofte de få aftaler jeg har fordi jeg alligevel ikke magter det. Jeg bliver SÅ hurtigt drænet, og jeg kan ikke have flere aftaler på én dag eller to dage i træk – fordi jeg simpelthen bliver så træt. Jeg vil så gerne have mere overskud, dyrke yoga, gå ture, skrive på bloggen, læse mine bøger, lege med mine spirituelle evner, meditere og jeg kan komme efter dig, men jeg gør det ikke. Jeg orker det ikke. Det er meget nemmere at bruge hele dagen i sengen og sofaen og blive mere og mere sløv. Det er en ond cirkel. En cirkel, som jeg ikke længere ved hvordan jeg får gjort en ende på. Jeg kan i hvert fald ikke huske hvordan man gør. Jeg kan tilmed ikke huske hvordan jeg kom fra den ene dag til den anden inden jeg blev sygemeldt. Jeg kan endda ikke finde ud af hvorvidt det er den onde cirkel eller min sindstilstand der spænder ben. Det kan også være begge dele der er på spil, og hvordan får jeg så lige det til at gå op? Jeg synes simpelthen det hele virker fuldstændig uoverskueligt, og jeg aner ikke hvor fanden jeg skal starte. Jeg har en masse værktøjer. Guidede meditationer, krystaller, olier, orakelkort, Reiki, men ingengang dét magter jeg at bruge. Jeg er gået helt i stå, og fuck hvor er det bare frustrerende. Det er lige til at brække sig over, for umiddelbart er der jo ikke noget at gøre – med mindre jeg tager mig selv i ørene, eller får hjælp til dette. Jeg vil rigtig gerne have en støtteperson fra kommunen, og er nok nødt til selv at få det i gang hvis der skal ske noget. For det her cirkus gider jeg virkelig ikke mere. Jeg har været her utallige af gange nu. Jeg har givet mig selv peptalks, talt mig op i spejlet, forsøgt at bruge de redskaber jeg har, for derefter at miste motivationen meget hurtigt. Og nu er jeg her så igang, velvidende om at det også denne gang bliver en kamp. Jeg skal holde tungen lige i munden. Jeg skal bruge den handlekraft jeg ikke har, og jeg skal prøve igen og igen og igen, indtil det lykkedes mig at genopbygge min rygrad og skabe sunde rutiner. Jeg skal tage én dag ad gangen. Erkende at jeg har brug for hjælp, og tage imod den hjælp jeg kan få. Bruge min kæreste som motivator og alle de værktøjer jeg har omkring mig. Ikke banke mig i hovedet over de ting jeg heller ikke fik gjort i dag, og i stedet fokusere på hvad jeg kan gøre nu og her. Lave lister, og prøve igen når jeg falder i. Indtil det lykkedes.